Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

C.V. Jørgensen-talk. Skygger & magi.

juni 7 @ 8:00 - 17:00

kr.850

Kun For Forrykte Festival 2025 har Thomas Ulrik Larsen på plakaten med en times oplæg om C.V. Jørgensen. Det præcise tidspunkt for oplægget kendes ikke endnu.
Den angivne billetpris er for en partoutbillet, som giver adgang til det fulde program på begge festivalens dage.

Der blev længere og længere mellem pladeudgivelserne frem til 2002, hvor C.V. Jørgensens foreløbig sidste studiealbum, ”Fraklip fra det fjerne”, udkom. Tavshed er normalt ikke guld i rockbranchen, men Carsten Valentin Jørgensens sporadiske output op igennem 90’erne og 00’erne forstærkede kun myten om C.V. Jørgensen, der blev grundlagt i 70’erne. Koncertforedraget om C.V. Jørgensen har ordene i fokus og bevæger sig rundt i alt fra sump-rock til bogstavrim og forklarer, hvad det betyder for sangskrivningen, når man med et amerikansk udtryk er ”outsider hip”. C.V.’s tekster rummer usentimentale portrætter af både anløbne og noble randeksistenser. Der er skarp kritik af både luksusflippere og det bedre borgerskab. Og midt i C.V.’s ofte komplekse jongleren med modersmålet finder man zen-agtigt præcise beskrivelser af vemod, sorg og savn.

Detaljer

Dato:
juni 7
Tidspunkt:
8:00 - 17:00
Pris:
kr.850
Hjemmeside:
https://kunforforrykte.com/billetter/

Sted

Kun for forrykte festival 2025
Anlægget Gammel Landevej
Stubbekøbing, Falster 4850 Denmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://kunforforrykte.com/